Skip til hoved indholdet
EN DE
    Hjem Kundeservice Personer med handicap

Personer med handicap

Er du kørestolsbruger eller fysisk handicappet, kan du på denne side læse om adgangsforholdende i busserne, letbanen og Flextrafikken.

Hvordan bruger jeg busserne og el-ramperne? 

I denne korte instruktionsvideo viser vi, hvordan du som kørestolsbruger kommer ind- og ud ad bussen via bussens elektriske ramper. Du får også viden om, hvor din kørestol skal placeres i bussen samt information om, hvordan du tjekker ind og ud med et rejsekort.

Spørgsmål og svar

De almindelige regionale ruter* er forsynet med elektriske ramper, som gør det nemmere at komme ind- og ud ad bussen for kørestolsbrugere.

Sådan fungerer de elektriske ramper:
Buschaufføren betjener el-rampen fra sin plads. Udvendig, til højre for bussens midterdør, finder du en knap med et logo for kørestol, som du kan trykke på, hvis du ønsker at gøre chaufføren opmærksom på, du gerne vil have en kørestol med.

Når chaufføren aktiverer el-rampen, vil dørene i mange busser lukke, hvorefter bussen sænker sig, og rampen køres langsomt ud, mens der lyder et højt advarselssignal. Når el-rampen er klar til dig, vil døren blive åbnet igen.

Hvis du har mulighed for det, anbefaler vi, at du som kørestolsbruger benytter et stoppested, hvor der forefindes kantsten, da det er mest optimalt i forhold til rampens hældning ved på- og afstigning.

*Der er ikke elektriske ramper i de regionale ruter tilpasset ungdomsuddannelserne – rute 808-866. 

Du kan tage din el-kørestol med i de almindelige regionale ruter samt i bybusserne i Odense.

Vær opmærksom på, at din kørestol højst må veje 250 kg inkl. dig selv.

Du kan ikke medtage din el-scooter/el-crosser i bussen.

Manuelle kørestole skal fastspændes med sele i bussen.

Der er ramper i alle bybusser i Odense. Mange har elektriske rampe, mens resten har manuelle ramper.

Vi kan ikke garantere, at du på bestemte ruter bliver mødt af en bybus, der har installeret en elektrisk rampe.

Bybusserne i Svendborg, Middelfart og Nyborg har kun manuelle ramper.

I busser med manuelle ramper skal kørestolsbrugeren have en ledsager med, der kan hjælpe med at udlægge rampen. Chaufføren hjælper ikke med dette.

 

Sådan fungerer de elektriske ramper:
Buschaufføren betjener el-rampen fra sin plads. Udvendig, til højre for bussens midterdør, finder du en knap med et logo for kørestol, som du kan trykke på, hvis du ønsker at gøre chaufføren opmærksom på, du gerne vil have en kørestol med.

Når chaufføren aktiverer den elektriske rampe, vil dørene i mange busser lukke, hvorefter bussen sænker sig, og rampen køres langsomt ud, mens der lyder et højt advarselssignal. Når rampen er klar til dig, vil døren blive åbnet igen.

Hvis du har mulighed for det, anbefaler vi, at du som kørestolsbruger benytter et stoppested, hvor der forefindes kantsten, da det er mest optimalt i forhold til rampens hældning ved på- og afstigning.

Du kan tage din el-kørestol med i de almindelige regionale ruter samt i bybusserne i Odense.

Vær opmærksom på, at din manuelle eller elektriske kørestol højst må veje 250 kg inkl. dig selv.

Du kan ikke medtage din el-scooter/el-crosser i bussen.

Manuelle kørestole skal fastspændes med sele i bussen.

Du kan læse mere om tilgængelighed i Odense Letbane via linket nedenfor. 

Her kan du læse de særlige rejseregler for el-kørestole:

  • el-kørestole kan alene tages med i bybusserne i Odense og de regionale ruter (undtagen i de regionale ruter, der er tilpasset ungdomsuddannelserne, rute 808-866)
  • kørestolsbrugeren og kørestolen må tilsammen maks. veje 250 kg. Denne vægtgrænse er fastsat, da ramperne i nogle busser maksimalt kan klare en belastning på 250 kg
  • kørestolsbrugeren skal være selvhjulpen eller have en hjælper med. Chaufføren kan ikke hjælpe kørestolsbrugeren ind og ud ad bussen
  • der er ikke krav om fastspænding af el-kørestol i bussen, men vi anbefaler det, hvis det er muligt
  • el-kørestolen skal placeres i midtergangen med ryggen mod ryglænet
  • el-kørestolen skal være slukket under kørslen
  • kørestole bliver betragtet på lige fod med andet rejsegods som f.eks. cykler, rollatorer og barnevogne. Den kunde, som er steget først på bussen, har fortrinsretten. Der er maks. plads til én kørestol pr. bus

Med FynBus Rejsegaranti kan du tage en taxi og få regningen dækket af FynBus, hvis du har brug for bussens elektriske rampe for at komme ind i bussen, men den ikke virker.

Klik her og læse mere om FynBus' rejseregler.

Som svært bevægelseshæmmet kan du få adgang til kollektiv trafik, når du eksempelvis skal besøge familie eller til fritidsaktiviteter. Også selvom du ikke kan benytte almindelige busser og tog.

Du kan nemlig igennem din kommune blive visiteret til FynBus´ handicapkørselsordning. Du betaler selv en mindre del af kørslen, mens kommunen finansierer størstedelen.

Det er den kommune, du bor i, som visiterer dig til ordningen, mens du selv bestiller dine ture via internettet eller telefon hos FynBus.

Du må gerne medbringe hjælpemidler som fx kørestol eller rollator, når du kører med Plustur eller Flextur, men ligesom med buskørsel skal du selv komme til og fra køretøjet. Chaufføren er ikke forpligtet til at hjælpe dig.

Når du bestiller Plustur eller Flextur via rejseplanen, skal du huske at krydse af, hvilken type hjælpemiddel du medbringer. Medbringer du en el-kørestol, skal du efter din bestilling af Plus- eller Flextur på rejseplanen ringe til FynBus på 6311 2255 og fortælle os, at det er en el-kørestol, du medbringer.

Bestiller du Flextur via Flextrafik-appen, på FynBus.flextrafik.dk eller ved at ringe til os, skal du også gøre os opmærksomme på, at du medbringer hjælpemidler.

Med Flextrafik
Der er forskel på, hvad du kan forvente af hjælp fra chaufføren. Chaufførens serviceniveau afhænger af, om du har bestilt visiteret eller ikke-visiteret kørsel.

Med visiteret kørsel (fx handicapkørsel)
Chaufførens serviceniveau afhænger af kommunens visitation. Det betyder, det er kommunen, der tager stilling til, hvor meget at chaufføren må hjælpe dig. Læs mere om handicapkørsel.

Med åben, ikke visiteret kørsel (fx Plus- og Flextur)
Plus- og Flextur sidestilles med at tage bussen. Du skal derfor være selvhjulpen, når du benytter Plus- og Flextur. Du må gerne medbringe en kørestol eller rollator, du skal bare gøre opmærksom på det ved bestilling af kørslen.

Med bussen
Du skal selv kunne komme ind og ud ad bussen. Hvis du ikke selv kan komme ind og ud ad bussen, skal du sørge for at have en ledsager med, der kan hjælpe dig. Chaufføren hjælper ikke med dette

Busser med elektriske ramper
I busser med elektriske ramper er det chaufføren, der sørger for at køre rampen ud. Du kan give tegn til chaufføren, at du ønsker, at vedkommende kører ramper ud, ved at trykke på knappen med logo for kørestol til højre for bussens midterdør.

Busser med manuelle ramper
I busser med manuelle ramper skal du have en ledsager med, der kan hjælpe med at udlægge rampen. Chaufføren hjælper ikke med dette.

Blinde og svagtseende
Chaufføren hjælper gerne blinde og svagtseende med at tjekke deres rejsekort ind i bussen, hvis der har behov for det. Benyt venligst fordøren, når du stiger på bussen, hvis du ønsker chaufførens hjælp.

Ja, du kan gratis tage din førerhund med i bussen og i Flextrafik-bilen. 

Som handicappet rejser du til halv pris i forhold til den almindelige rejsekort voksentakst, når du rejser på rejsekort.

Den særlige rabat til handicappede gælder for produkterne Rejsekort PersonligtPendlerkort og Pendler Kombi.

Du kan se taksterne her.

For at kunne få et rejsekort til handicappede kræver det, at du kan fremvise et af følgende identitetskort:

  • Ledsagerkort Danmark
  • Medlemskort fra Dansk Blindesamfund
  • Medlemskort fra Synscenter Refsnæs

Hvordan bestiller jeg et rejsekort med ekstra rabat? 

Du skal kontakte rejsekort kundecenter på telefon 7011 3333 (hverdage kl. 08-18, lørdage kl. 10-15), der herefter vil fremsende et bestillingsskema til dig. Du kan også få lavet et rejsekort til handicappede i vores kundecenter. Det er vigtigt, at du medbringer dit ledsagerbevis samt gyldigt billed-id.

Alternativt kan du få udleveret et bestillingsskema i vores kundecenter.

Du skal udfylde bestillingsskemaet og sende det til adressen på bestillingsskemaet sammen med kopi af mindst to forskellige typer legitimation, hvoraf din adresse skal fremgå af mindst det ene. Du kan også aflevere det hele i vores kundecenter.

Når I rejser med bus, skal I sige til chaufføren, at der skal tjekkes en medrejsende ind på rejsekortet. Chaufføren vil herefter fortæller jer, hvad I skal gøre.

Din ledsager tjekkes ind på dit rejsekort til børnetakst, hvis du samtidig kan vise et medlemskort til Dansk Blindesamfund, Synscenter Refsnæs eller Ledsagerkort Danmark.

Hvis du ikke ønsker, at din ledsager skal tjekkes ind på dit rejsekort, kan din ledsager i stedet købe en kontantbillet eller en billet via appen RejseBillet til børnetakst, hvis du kan fremvise et af førnævnte medlemskort.

Rejser du altid sammen med en ledsager, kan du med fordel få indstillet dit rejsekort således, at du og din ledsager automatisk checkes ind på dit rejsekort, når I checker ind i bussen. Det betyder, at I, i mange busser, ikke skal en tur forbi buschaufføren, når I stiger på bussen, men blot kan checke-ind ved bussens midterdøre.

Ønsker du denne indstilling permanent på dit rejsekort, skal du ringe til rejsekort kundecenter på 7011 3333 (hverdage kl. 8-18, lørdage kl. 10-15).

Kontaktinformation

FynBus Kundecenter

Dannebrogsgade 10

5000 Odense C

Kontakt os

Åbningstider Kundecenter

Det med småt