danish   german   United Kingdom Kontakt osOm FynBus
danishDansk
germanyDeutsch
united kingdomsEnglish
Udskriv

Kan jeg køre gratis med Plustur?


Hvis du har Pendlerkort, Pendler Kombi, Ungdomskort eller Pensionistkort Fyn Rundt, kan du køre gratis med Plustur. Dit kort skal være gyldigt til den bus- eller togrejse, du kører til eller fra med Plustur.

Dit kort skal være gyldigt og aktiveret når du kører turen, for at det kan anvendes til Plustur.

Skolekort, rejsekort (personligt, flex og anonymt), Mobilbillet, turistbillet, eventbillet eller anden busbillet kan ikke anvendes.


Kør gratis med en togbillet
Du kan køre gratis med Plustur til eller fra en togstation, hvis du har billet til toget.

Du kan ikke anvende særlige togbilletter, som ikke gælder til tilslutningsrejser – fx DSB Orange-billetter.


Børn
Børn under 16 år rejser til halv pris med Plustur, hvis du krydser det af ved bestilling.

Du skal kunne dokumentere på - og 8 dage efter – rejsen, at du og evt. andre rejsende, som du har bestilt en tur til, er under 16 år.

Dokumentation kan være Sundhedskort, ID-kort eller pas.


Når du bestiller
Når du bestiller turen på Rejseplanen, skal du krydse af, at du har et gyldigt Pendlerkort. Så betaler du ikke ekstra for Plusturen.

Du skal kunne dokumentere, at du har gyldigt kort eller billet til Plustur. Hvis du har bestilt en tur til andre, hvor du har oplyst, at de har gyldig billet eller kort, skal du også kunne dokumentere dette.

Hvis du ved bestilling oplyser, at du har gyldigt Pendlerkort eller togbillet, accepterer du samtidig, at FynBus må slå det cpr-nr. op, som du har brugt i forbindelse med din oprettelse som kunde, i Rejsekort-databasen eller DSB-databasen. Dette med henblik på at undersøge, om vi har brug for yderligere information om din billet eller dit kort fra dig.


Kontrol
FynBus kan kontakte dig på og op til 8 dage efter rejsen for at tjekke dit korts/din billets gyldighed.

Efter rejsen vil vi typisk kontakte dig via mail.

På rejsen kan du møde en kontrollør fra FynBus, som kan tjekke, at dit kort eller din billet er gyldig.

Du og alle medrejsende skal huske at medbringe kort eller billet på rejsen, så I kan dokumentere, at I har gyldig billet – ligesom når du kører med bus.

Hvis vi kontakter dig via mail efter rejsedagen og beder om dokumentation, skal du kunne sende billetten eller et tydeligt billede af billetten eller kortet, hvor kortnummeret kan ses.

Kør med Plustur og Flextur fra 3. februar


3. februar indfører vi Plustur og Flextur i stedet for Teletaxi og Telependler.

Med de to ordninger får du nye muligheder for at komme rundt på Fyn - også på steder og tider, hvor der ikke kører så mange busser.

Læs mere om Plustur og Flextur

Bestil din tur via Rejseplanen


Du bestiller Plustur ved at søge på Rejseplanen.

Hvis du har langt til stoppestedet, kan Rejseplanen tilbyde dig en Plustur.

Med Plustur bliver du kørt til eller fra et knudepunkt, hvor du kan skifte til eller fra bus eller tog.