Skip til hoved indholdet
EN DE

Rejsekort som app klar til de første rejsende

Rejsekort som app vil gøre billetkøb til kollektiv transport nemmere og hurtigere, nu vil det blot kræve et swipe på telefonen for at sikre sig en gyldig billet. Appen registrerer automatisk, om rejsen foregår med bus, tog, metro eller letbane, og hvilket stoppested eller station rejsen starter og slutter på. Skifter du transportmiddel undervejs, skal du ikke checke ind på ny.

Rejsekort & Rejseplan A/S lancerer nu Rejsekort som app for at gøre det nemmere for kunderne at betale for brugen af kollektiv transport. Rejsekort som app kan anvendes på tværs af bus, tog, metro og letbane i de samme områder som Rejsekort som kort.

Lige nu kan du checke ind, hvis du har en iPhone, er over 18 år og har MobilePay – kort tid efter kan Android-brugere også downloade appen. Senere på året vil alderspensionister kunne få gavn af appen. I løbet af de kommende år vil der blive tilføjet mange flere funktioner til appen. I 2025 vil også børn og rejsende, der er visiteret til rabat, kunne checke ind med Rejsekort som app, ligesom det bliver muligt at checke medrejsende, hunde og cykler ind.

Appen kan downloades fra App Store og Google Play. Er duikke blandt de første, der får mulighed for at tage appen i brug, kan du skrive sig op og få besked, når Rejsekort & Rejseplan A/S åbner for flere brugere.

Hvad med det eksisterende Rejsekort?
Selvom Rejsekort & Rejseplan A/S nu lancerer en app, kan rejsende stadig bruge Rejsekort som kort. Der er en gruppe af de nuværende Rejsekortkunder, som af forskellige årsager ikke ønsker eller har mulighed for at bruge en app. Dem udvikler Rejsekort & Rejseplan A/S også en ny løsning til i form af fysisk udstyr, som det kendes fra Rejsekort som kort. De får et relevant og sammenhængende tilbud til at købe billet. Rejsekort & Rejseplan A/S udfaser ikke det fysiske Rejsekort, før der findes et godt alternativ til dem, som ikke kan anvende appen.

Fakta om Rejsekort som app

  • Sådan virker den første version af Rejsekort som app.
  • I denne version kan du rejse med appen, hvis du er over 18 år og kan betale med MobilePay.
  • Check ind og ud sker med et swipe i appen og ikke på de blå Rejsekortstandere.
  • Appen registrerer automatisk, om rejsen foregår med bus, tog, metro eller letbane.
  • Afregning for dine rejser sker en gang i døgnet via MobilePay.
  • Du kan rejse som med Rejsekort som kort, dvs. hele Danmark samt Øresundstog til Malmö C, Hyllie og Triangeln og buslinje 110 Sønderborg-Flensborg, dog undtagen Bornholm.
  • Hvis du glemmer at checke ud, kan appen minde dig om det og endda checke ud for dig, hvis du slår funktionen Smart check ud til. Derudover bliver rejsende, der har glemt at checke ud, automatisk checket ud hver nat kl. 04.00, hvis de er checket ind inden kl. 22.00.

Du kan læse med om Rejsekort som app her.

Seneste nyheder

Kontaktinformation

FynBus Kundecenter

Dannebrogsgade 10

5000 Odense C

Kontakt os

Det med småt