---
title: "Justerede køreplaner: Grønt lys for grønne busser"
description: "Sammen med Odense Kommune tester vi grøn bølge for busser i en række lyskryds på Rugårdsvej og Næsbyvej."
date: "2025-01-28"
created: "2025-01-28"
---

[Hjem](https://fynbus.dk/)

                    [Om FynBus](https://fynbus.dk/om-fynbus)

                    [Presse og kommunikation](https://fynbus.dk/om-fynbus/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder](https://fynbus.dk/om-fynbus/presse-og-kommunikation/nyheder)

                [Justerede køreplaner: Grønt lys for grønne busser](https://fynbus.dk/om-fynbus/presse-og-kommunikation/nyheder/justerede-koereplaner-groent-lys-for-groenne-busser)

# Justerede køreplaner: Grønt lys for grønne busser

Sammen med Odense Kommune tester vi grøn bølge for busser i en række lyskryds på Rugårdsvej og Næsbyvej.

Når busserne nærmer sig udvalgte lyskryds på de to veje vil
de hurtigere få grønt lys. Det sker ved at bussen sender signal til lyskrydset,
når den nærmer sig.

Det skal give kortere rejsetid og færre forsinkelser for
busserne på Næsbyvej og Rugårdsvej.

For at teste effekten af projektet justerer vi d. 31. januar
køreplanerne for de busruter, der kører på Næsbyvej og Rugårdsvej. Det drejer sig
om rute 25-26, 65, 122, 200A og 300A.

I køreplanerne for de enkelte ruter har vi rykket en smule
på den tid, busserne har til at køre de enkelte strækninger. Vi har flyttet nogle
minutter fra Næsbyvej og Rugårdsvej til senere på bussens rute, så vi har bedre
mulighed for at teste, hvor hurtigt busserne kommer gennem lyskrydsene på
teststrækningerne. Men den samlede tid fra endestation til endestation er uændret
i testfasen.

Hvis det hurtigere grønne signal for busser virker efter
hensigten, vil man opleve at bussen kan komme lidt tidligere til OBC, og i
modsat retning kan det ske at chaufførerne måske kommer til at holde lidt ind ved
stoppesteder omkring Søhus eller på Bogensevej og Rugårdsvej, da de
selvfølgelig ikke må køre før det afgangstidspunkt, der står i køreplanen.

Hvis vi kan se, at busserne ofte kommer foran og må holde
ind, kan vi i en fremtidig køreplan justere tiden, så bussen kommer hurtigere
frem.

Projektet er støttet af Trafikstyrelsen.

Du kan finde de justerede køreplaner under de enkelte ruter her på Fynbus.dk.
Rejseplanen bliver opdateret fredag d. 31. januar.
