Ingen trykte køreplaner i busserne
Den 14. januar forsvandt de sidste trykte køreplaner i busserne.
Brug rejseplanen
Vi anbefaler, at du i stedet bruger rejseplanen.
Rejseplanen tilbyder nemlig en mere præcis køreplan, da den altid er opdateret.
Når du laver en søgning i rejseplanen, får du samtidig information om der er god plads i bussen på den afgang, du vil med, om bussen er forsinket, eller om der evt. er en omkørsel på ruten.
- Hent rejseplanens app til din telefon
- Klik her og besøg rejseplanen.dk
Print din egen køreplan
Ønsker du fortsat at have en fysisk køreplan med i tasken, har du mulighed for at hente køreplanerne fra FynBus’ hjemmeside ned til din computer, hvorfra du kan printe dem.
Få en køreplan i kundecentret
Har du ikke adgang til egen computer og printer, kan du besøge FynBus’ kundecenter, hvor personalet vil hjælpe dig med at printe køreplanen.
Vær opmærksom på, at hvis du har en trykt køreplan liggende, så kan der være sket ændringer siden du fik den. Det gælder både afgangstider, åbningstider, kalender, etc.
Med rejseplanen er du altid sikker på at få de gældende tider.