FynBus lancerer dagsbillet til hele Fyn og Langeland
Fra søndag d. 1. september kan du købe FynBus’ nye dagsbillet. Du kan købe dagsbilletten året rundt og den koster 75 kroner pr. person.
Med en dagsbillet i hånden kan du rejse frit med alle FynBus’ busser og Odense Letbane på Fyn og Langeland.
Dagsbilletten gælder hele det valgte købsdøgn og til rejser, der starter før kl. 03.59 den næste dag.
Du køber billetten i appen RejseBillet eller som en fysisk billet hos FynBus Kundecenter.
Læs mere om dagsbilletten her.
Farvel til turistbilletten, eventbilletten og kunst- og busbilletten
Med lanceringen af dagsbilletten ønsker FynBus at forenkle den samlede billetproduktportefølje.
Dagsbilletten erstatter fra 1. september 2024 billetterne; Turistbilletten, Eventbilletten og Kunst- og Busbilletten.