Skip til hoved indholdet
EN DE

Mød FynBus' kundeambassadører

Vi rejser rundt på Fyn og Langeland og fortæller om de mange muligheder, der er for brugen af den kollektive transport på øerne

FynBus´ kundeambassadører, Morten og Helene, besøger uddannelser, folkeskoler, messer, lokalforeninger, men du kan bl.a. også møde os i bussen, ved den lokale købmand og ved stoppesteder.

Verden er blevet mere digital. Det giver nye muligheder også i brugen af den kollektive transport. Efter et besøg fra os skulle I gerne være mere dus med de digitale løsninger og de mange muligheder, FynBus tilbyder.

Vi står klar til at hjælpe med alt fra oprettelse i Rejsekort app´en til hvilken bus I skal med.

Få besøg af ambassadørerne

Har du og/eller din lokalforening lyst til at blive klogere på de mange muligheder, der er for at rejse med bus, letbane og Flextrafik på Fyn og Langeland, så tilbyder Morten og Helene at komme og holde et oplæg for jer.

Et besøg fra os er helt gratis. I skal blot selv sørge for lokaler, forplejning af deltagere samt evt. annoncering og tilmelding.

Et typisk oplæg varer ca. 1 time, hvorefter der er mulighed for besvarelse af eventuelle spørgsmål (30-60 minutter).

Morten og Helene holder oplæg om...

  • Bus og letbane på Fyn og Langeland
  • Flextrafik
  • Billetprodukter
  • Aktuelle kampagnetilbud
  • Rejsekort som app og kort
  • Rejseplanen
  • Andet relevant for netop jeres lokalområde

Kontakt os

Hvis I har lyst til et besøg fra os, har spørgsmål til besøg eller en konkret forespørgsel, så er I meget velkomne til at skrive til Morten og Helene.

Morten

Kundeambassadør

ambassador@fynbus.dk

Helene

Kundeambassadør

ambassador@fynbus.dk

Kontaktinformation

FynBus Kundecenter

Dannebrogsgade 10

5000 Odense C

Kontakt os

Det med småt