FynBus Academy
Vi har udviklet et tiltag målrettet de unge, der med fagligt afsæt gør dem bedre rustede til at træffe bevidste valg om mobilitet og bæredygtighed.
Klimaproblematikken er på alles læber, og ikke mindst hos de unge. FynBus har gennemført en undersøgelse blandt 532 studerende, hvor vi har undersøgt deres holdninger, transportvaner og behov, og flertallet angiver, at de er bekymrede for klimaet.
Undersøgelsen viser til gengæld, at klimahensynet ofte er fraværende, når unge vælger transportmiddel til og fra uddannelse, og at de fleste, som benytter bussen frem for bilen, vælger bussen fra efter endt uddannelse.
Vi har derfor udviklet tiltaget som vi kalder FynBus Academy. Det består af gratis undervisningsmateriale, konkrete værktøjer til brug i undervisning, mulighed for foredrag om kollektiv trafik, dynamisk trafikinformation på jeres skærme og særligt tilrettede forløb.
FynBus Academy, herunder undervisningsmaterialet, understøtter FNs verdensmål for klimaindsats, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030.
Læs meget mere om vores tilbud i folderen FynBus Academy.
Herunder finder du materialet i printvenlige versioner.
Undervisningsmateriale
Et lærings- og innovationsforløb der skal give unge viden om mobilitet og inspirere de unge til selv at udvikle gode, lokale og innovative mobilitetsløsninger.
Materialet kan bruges på mange måder fx som kortere eller længere forløb om mobilitet og kollektiv trafik. Materialet er med til at styrke de studerendes evne til reflekteret at tage del i den samfundsmæssige debat om klima, miljø og mobilitet.
Se og download materialet her: Unge viser vej
Pendlertjek er en digital løsning, som findes på FynBus.dk. Her kan man mellem 2 adresse fx hjem og uddannelsessted sammenligne økonomiske, tidsmæssige og klimamæssige konsekvenser af forskellige transportformer. Man kan også lave et pendlertjek på en hel klasse.
Prøv dit pendlertjek her.
FynBus Academy har opsat nogle beregningsopgaver, som handler om de økonomiske og klimamæssige besparelser, der er ved at vælge
bussen frem for bilen.
Det er også muligt at downloade rapporten fra vores undersøgelse af studerendes transportvaner og arbejde med opgaver, der tager udgangspunkt i undersøgelsens resultater.
Studycase 1: Er der penge at spare ved at vælge bussen fremfor bilen?
Studycase 2: Nedsætter du din CO2-udledning ved at vælge bussen fremfor bilen?
Studycase 3: Nedsætter du din CO2-udledning ved at vælge bussen fremfor bilen?
Studycase 4: Kampagne for den grønne bus
Studycase 5: Få flere unge til at bruge bussen
Rapport: Studerende fra bil til bus. Læs også afrapporteringen af projektet.
FynBus’ kundeambassadører kommer gerne på besøg på jeres uddannelsessted, og stiller op med en infostand eller holder et informationsoplæg med nyttig viden om kollektiv trafik.
Vi stiller også gerne relevant personale til rådighed i forbindelse med temauger, debatarrangementer eller lignende, og har I en god idé, hører vi altid gerne fra jer.
Læs mere om vores kundeambassadører.
Har I informationsskærme på jeres uddannelsessted, stiller vi gerne dynamisk trafikinformation til rådighed, der viser hvornår de næste busser kører fra stoppestederne nærmest skolen.
Det er selvfølgelig gratis.
Ønsker I dynamisk trafikinformation, kan I udfylde skemaet her, og sende det til paz@fynbus.dk.
Vil du vide mere?
Har du brug for mere viden om materialet, eller har du spørgsmål til, hvad vi kan tilbyde under FynBus Academy, er du meget velkommen til at kontakte markedskonsulent Patrycja Anna Zieba
på paz@fynbus.dk.