---
title: "FynBus markedsundersøgelse 2024"
description: "Læs mere om, hvordan FynBus har omsat input fra markedsundersøgelsen til konkrete initiativer"
date: "2025-10-23"
created: "2025-10-23"
---

[Hjem](https://fynbus.dk/)

                    [Om FynBus](https://fynbus.dk/om-fynbus)

                    [FynBus i tal](https://fynbus.dk/om-fynbus/fynbus-i-tal)

                [FynBus markedsundersøgelse 2024](https://fynbus.dk/om-fynbus/fynbus-i-tal/fynbus-markedsundersoegelse-2024)

# FynBus markedsundersøgelse 2024

![](https://fynbus.dk/i/MOLIRIMEDIA/8589aa28-e760-4b2f-b8ab-08dcb1f3aba3?width=800)

## **Vi lytter – og vi handler**

Hvad synes kunderne egentlig om den kollektive trafik på Fyn
og Langeland – og hvordan bruger vi deres feedback? Det spørgsmål satte FynBus
sig for at besvare, da vi i 2024 gennemførte en omfattende markedsundersøgelse
blandt tusindvis af fynboer.

Resultaterne har givet værdifuld indsigt i alt fra
rejsevaner og billetkøb til information og service – og de har allerede sat
konkrete initiativer i gang på tværs af organisationen.

**Kort sagt: Vi lytter – og vi handler.**

## **Kunderne ønsker enklere løsninger, bedre sammenhæng – ogflere afgange**

Undersøgelsen viste, at fynboerne generelt er glade for den
kollektive trafik, men ønsker det skal være nemmere at bruge bussen – og
lettere at kombinere med andre transportformer. Mange efterlyser flere afgange
i ydertimer og weekender, tydeligere information og bedre kendskab til
produkter som Plus- og Flextur.

Disse input har dannet grundlag for et omfattende internt
arbejde, hvor alle FynBus’ afdelinger har set på, hvordan de hver især kan
omsætte kundernes ønsker til konkrete forbedringer.

## **Fra input til initiativer – sådan handler vi på kundernesfeedback**

### Plan-afdelingen

Planafdelingen har arbejdet med at tilpasse køreplanerne, så de bedre matcher kundernes behov. Det betyder blandt andet flere afgange på A-ruterne, ﻿﻿forlænget driftstid på hverdage og flere natbusser. I august 2025 trådte en række justeringer i kraft, herunder bedre forbindelser til gymnasier og uddannelsessteder. Derudover forberedes en større analyse af et nyt bynet i Odense.

### Kommunikationsafdelingen

Kommunikationsafdelingen har grebet ønsket om bedre overblik. Et nyt fysisk rutekort
til 26 centrale stoppesteder er blevet udviklet – og bliver senere udbredt til flere
stoppesteder på Fyn og Langeland. Samtidig har kommunikationsafdeling afviklet
en Odense-kampagne, der havde til formål at informere om kombinationsrejser
mellem bus og letbane. FynBus’ hjemmesides område vedr. åben Flextrafik –
herunder Plus- og Flextur er blevet omskrevet, så informationen er blevet mere
brugervenlig.

### Kundecentret

Kundecentret har allerede indført automatisk fornyelse af pendlerkort i RejseBillet-appen – og arbejder nu på at tilbyde automatisk betaling af
Ungdomskort.

### **Markedsafdelingen**

Markedsafdelingen har fokus på de temaer, kunderne selv peger på: mobilitet, tilgængelighed, seniorer og produkter. Her arbejdes der med alt fra forbedrede venteforhold og tydeligere vinkezoner i Rejseplanen til fleksibel startdato på Pensionistkort Fyn Rundt.

### Flextrafik

Flextrafik har taget fat i et af de mest markante input: manglende kendskab og oplevet kompleksitet. En stor revision af Åben Flextrafik er på vej med fælles takststruktur, fri bevægelighed over kommunegrænser og kortere
bestillingsfrist. Den nye Flextrafik-ordning træder i kraft i løbet af januar 2026.

### Drift- og kvalitet

Drift- og kvalitet har ansat flere kontrollører og forbedret billetkontrollen. Samtidig får chaufførerne nye muligheder for hurtigt at indmelde forsinkelser, så information kan nå kunderne hurtigere. Et nyt busudbud med eldrevne
busser og bedre komfort er gennemført, hvilket bl.a. betyder, at alle regionalbusser fra januar 2027 kører på el.

## **Vi fortsætter arbejdet – sammen med kunderne ogkommunerne**

Arbejdet med markedsundersøgelsens resultater stopper ikke
her. De ni fynske kommuner har modtaget egne rapporter med lokale data og
tilbagemeldinger, som danner grundlag for den videre dialog om kollektiv trafik
i hele regionen.

For FynBus er kundernes stemmer ikke kun et øjebliksbillede
– de er en vigtig rettesnor for den løbende udvikling af vores produkter,
information og service.

Vi vil fortsætte med at lytte, teste og justere – for at
gøre den kollektive trafik på Fyn og Langeland endnu mere attraktiv,
tilgængelig og brugervenlig.

Du kan
læse resultaterne af hele markedsundersøgelsen herunder.

                            [Markedsundersøgelse 2024](https://fynbus.dk/p/MOLIRIMEDIA/a80870fc-77b8-49ec-502d-08dd8b99f0e0)
