Skip til hoved indholdet EN DE

Krav til løft med trappemaskine

Op og ned ad trapper

For at trappebefordringen kan foregå forsvarligt, er der forskellige krav, som skal være opfyldt. Det gælder blandt andet mål, vægt og adgangsforhold.

Kørestolen

Trappemaskine kan kun benyttes, hvis du bruger sammenklappelig eller manuel kørestol.

Hjulbredden på kørestolen må højst være 63 cm (udvendig mål). Og der skal minimum være 37 cm (indvendigt mål) mellem tværstængerne på kørestolsrammen.

Bag på kørestolen kan der være bøjler, antivip eller lignende, der gør det umuligt at montere kørestolen på trappemaskinen. Kan disse afmonteres uden brug af værktøj, og kan kørestolen uden problemer fastmonteres til trappemaskinen, kan transporten gennemføres.

Den maksimale vægt for kunde og kørestol må ikke overstige 150 kg.

El-kørestole og el-scooter kan ikke befordres på trapper.

Trappen

  • Trinhøjden må ikke være over 20 cm, og trindybden skal mindst være 11 cm.
  • Trappeafsatsen/reposen skal være på minimum 120 cm på hver led for at trappemaskinen kan komme rundt.
  • På indvendige trapper skal trappeforholdene være indrettet således, at der ikke er ting, der står i vejen for en sikker transport, og der må ikke være løse tæpper på trappen.
  • På udvendige trapper må der ikke være løse sten eller fliser på trinene. Desuden skal trappen være fri for sne og is.


Adgangsforhold/parkeringsforhold på adressen

For at FynBus kan tilbyde løft med trappemaskine i forbindelse med handicapkørsel, skal der være mulighed for, at chaufføren kan parkere ved adressen, hvor løftet med trappemaskine skal gennemføres. Hvis chaufføren ikke kan parkere, kan FynBus ikke tilbyde løft med trappemaskine.

Kontaktinformation

FynBus Kundecenter

Dannebrogsgade 10

5000 Odense C

Kontakt os

Det med småt