danish   german   United Kingdom Kontakt osOm FynBus
danishDansk
germanyDeutsch
united kingdomsEnglish
Udskriv

Find den rigtige billet


Er du i tvivl om, hvilken billet der er billigst og nemmest for dig?

Så vælg, hvordan du rejser nedenfor.

  • Jeg skal bare køre en enkelt tur

    Du kan købe en enkeltbillet via vores app eller i vores webshop.

    Enkeltbilletter er den dyreste måde at rejse på. Du kan spare mange penge ved at vælge et rejsekort.

  • Jeg kører kun med bussen en gang imellem

    Hvis du ikke rejser dagligt, er den billigste løsning et rejsekort (personligt, flex eller anonymt).

    Ellers kan du rejse på en enkeltbillet.

    Rejser du til og fra arbejde 2-3 dage om ugen, kan det nye produkt Pendler20 være en god løsning for dig.

  • Jeg skal rejse hver dag – fx til skole/arbejde/uddannelse

    Så skal du have et af de forskellige periodekort.

    Rejser du kun til og fra arbejde 2-3 dage om ugen, kan det nye produkt Pendler20 være en god løsning for dig.

  • Jeg er pensionist eller førtidspensionist

    Som pensionist eller førtidspensionist kan du få rabat på dine rejser.

    Du kan få et pendlerkort med rabat – det er typisk den bedste løsning, hvis du rejser ofte.

    Hvis du ikke rejser så tit, at det kan betale sig med pendlerkort, kan du bestille et almindeligt rejsekort, som også giver rabat for pensionister.

    Husk at du som pensionist, førtidspensionist og seniorpensionist kan købe Pensionistkort Fyn Rundt, der giver ubegrænset ret til at rejse med alle busser og Plustur på hele Fyn og Langeland i en måned for 250 kr.

  • Jeg er ung / studerende

    Er du under uddannelse eller mellem 16-19 år, kan du få et Ungdomskort, som lader dig rejse ubegrænset på Fyn og Langeland, og giver rabat i resten af Danmark.

    Hvis du har et Ungdomskort eller er fra 16-25 år, kan du få et rejsekort ung – det giver rabat på rejser uden for Fyn og Langeland, fx hvis du skal med tog til andre landsdele.

    Er du 26 år eller derover, kan du fortsat køre med et rejsekort til unge, så længe du er tilmeldt en SU-berettiget uddannelse og kan vise gyldigt studiekort på dine rejser.

  • Vi skal rejse som en gruppe

    Hvis I er 3-15 rejsende, kan I bestille en gruppebillet i vores app eller i webshoppen.

    Man kan også checke flere rejsende ind på ét rejsekort.


    Større grupper, skoler, institutioner mm. kan bestille gruppebillet og evt. reservere plads i bussen på Fynbusbestilling.dk.

    Skoler og institutioner beliggende på Fyn og Langeland kan rejse gratis i grupper under 30 uden for myldretiden. Læs mere på Fynbusbestilling.dk.

  • Vi er en institution/virksomhed, der ofte skal med bussen

    Hvis I er mange, der rejser sammen, kan I bestille en grupperejse.

    Rejser du alene, men som en del af dit job, så anbefaler vi et rejsekort erhverv.

  • Hvilke billetter kan jeg bruge i letbanen?

    I Odense Letbane kan du bruge alle de billetter, du også kan bruge i busserne.


    Du kan dog ikke købe enkeltbilletter i letbanen eller på letbanens stationer.

    Det nemmeste - og i langt de fleste tilfælde også meget billigere - er derfor at benytte rejsekort.

    Du kan også købe enkeltbilletter i FynBus app eller webshop, eller ved et af salgsstederne langs letbanen.

  • Hvor længe gælder min billet, og hvordan må jeg stige om?

Hvor mange zoner er der, og hvordan rejser jeg billigst?


Hvis du vil se, hvad en rejse koster, så prøv vores prisberegner.



Du kan også søge på Rejseplanen og se prisen for din rejse.

Hvad koster din rejse?

Selvbetjening på nettet


Vil du bestille rejsekort eller holde øje med dit forbrug?

Har du ikke en automatisk tank-op aftale, kan du også fylde penge på dit rejsekort her.

Rejsekort.dk

Ungdomskort.dk


Få styr på alt, hvad der har med dit Ungdomskort at gøre.

Ungdomskort.dk