Fynbus.dk benytter cookies for at forbedre din oplevelse.

Klik her for at læse FynBus’ privatlivs- og cookiepolitik.  
    Kontakt osOm FynBus
Dansk
Deutsch
English
Udskriv
1. juli 2020

Nu koster det 1200 kroner, hvis du snyder i bussen 

Alt for mange har udnyttet fraværet af kontrollører i de fynske busser i den seneste tid til at køre uden billet. Derfor hæver vi nu kontrolafgiften midlertidigt.

På grund af risikoen for at sprede smitte med coronavirus har FynBus’ billetkontrollører i marts og april måned ikke været i busserne.

Da de i starten af maj igen begyndte at køre med busserne, kunne de hurtigt konstatere, at den manglende billetkontrol har fået mange til at tage chancen og køre uden at betale.

Desuden har det flere gange om dagen i den første halvdel af maj været nødvendigt at tilkalde politiet til en bus, fx hvis en passager nægter at opgive ID, så der kan gives en kontrolafgift.

Derfor har en enig bestyrelse hos FynBus nu besluttet, at kontrolafgiften sættes op fra 750 til 1200 kroner. Hvis det også er nødvendigt at tilkalde politiet, bliver taksten for en kontrolafgift 2000 kroner.

Håbet er, at de højere afgifter får flere til at tænke sig om en ekstra gang inden de vælger at køre uden billet. Kontrolafgifterne vil vende tilbage til den normale takst, når snydeprocenten vender tilbage til et normalt niveau.

De nye takster for kontrolafgifter træder i kraft mandag d. 18. maj.

FynBus på Facebook


Hvis du vil have nyheder og trafikinformation, kan du finde os på Facebook.

Vi sidder også klar til at svare på dine spørgsmål.

Nyhedsbrev


Få sidste nyt fra FynBus i din indbakke - fx information om køreplaner, gode tilbud og relevant viden.

Vi sender nyhedsbrevet via e-mail til dig ca. 4-6 gange om året.

Du kan altid framelde nyhedsbrevet, når du ikke har brug for det længere.


Tilmeld dig nyhedsbrevet