danish   german   United Kingdom Kontakt osOm FynBus
danishDansk
germanyDeutsch
united kingdomsEnglish
Udskriv
22. juni 2015

Busser kører andre veje i Næsby og Næsbyhoved-Broby over sommeren

Vær opmærksom på, at arbejdet er forsinket, så busserne kan formentlig først køre normalt fra 24. august - læs mere her.

På grund af fjernvarmearbejde og byggeri af tunnel i Næsbyhoved-Broby vil rute 91-92 og 191 køre ad andre veje fra lørdag den 27. juni. Det vil påvirke mange rejsende i både Næsby og Næsbyhoved-Broby.

I skolernes sommerferie graver Fjernvarme Fyn nye fjernvarmerør ned langs Bogensevej for at etablere fjernvarmeforbindelse til Søndersø. Samtidig bygger Odense Kommune ny tunnel under vejen ved Spurvelundskolen.

Det betyder, at Bogensevej vil være spærret i en længere periode.

Fra lørdag den 27. juni kl. 05:00 sendes både by- og regionalbusser derfor ad andre veje, men afgangstiderne ændres ikke.

Rute 191, der kører mellem Odense, Søndersø og Bogense, vil fremover køre ad Rugårdsvej og Sandvadgyden i begge retninger i stedet for Åløkke Allé og Bogensevej. Der vil blive placeret et midlertidigt stop i hver retning på Stavadgyden ud for Langkærgårdvej, hvor rute 191 vil stoppe. Fra rundkørslen i Næsbyhoved-Broby og udad mod Bogense kører ruten som normalt.

Rute 91 vil køre ad Bogensevej-Kirkendrupvej-Stærehusvej og Søhusvej til og fra endestationen i Allesø. Busserne på denne rute følger samme rute i begge retninger. De kommer derfor ikke til Næsbyhoved-Broby og Beldringevej i perioden, ligesom de heller ikke kommer til det sydlige stykke af Stærehusvej mellem Bogensevej og Kirkendrupvej. Vi har prioriteret, at busserne bliver på Kirkendrupvej af hensyn til gangafstanden for de ældre i området.

Vi har indsat ekstra morgenafgange på rute 91 for at kompensere for de afgange på 191, der ikke kommer til Kirkendrup i perioden.

I Odense bymidte kører både 91-92 og 191 ikke længere ad Vestre Stationsvej og St. Glasvej, men drejer direkte ad Rugårdsvej fra Østre Stationsvej. Det betyder, at de ikke holder ved de sædvanlige stoppesteder ved Thorsgade og St. Glasvej.

Rute 92 kører som normalt i Næsby og Lumby.

Rejseplanen.dk og køreplanerne her på FynBus.dk er opdateret med de nye ruteføringer og de ekstra afgange på rute 91.

Se køreplanerne for rute 91-92 og 191.

Arbejdet forventes at være afsluttet, når skolernes sommerferie slutter mandag den 10. august, og derfor påvirker det heller ikke nogen uddannelsesruter.

Rute 91:
Omkørsel for rute 91

Rute 191:
Omkørsel for rute 191

FynBus på Facebook


Hvis du vil have nyheder og trafikinformation, kan du finde os på Facebook.

Vi sidder også klar til at svare på dine spørgsmål.

Nyhedsbrev


Få sidste nyt fra FynBus i din indbakke - fx information om køreplaner, gode tilbud og relevant viden.

Vi sender nyhedsbrevet via e-mail til dig ca. 4-6 gange om året.

Du kan altid framelde nyhedsbrevet, når du ikke har brug for det længere.


Tilmeld dig nyhedsbrevet