danish   german   United Kingdom Kontakt osOm FynBus
danishDansk
germanyDeutsch
united kingdomsEnglish
Udskriv
11. januar 2022

Forbedret selvbetjeningsløsning til handicapkørsels- og flexturkunder på vej

Fra 8. februar 2022 bliver det nemmere for handicapkørsels- og flexturkunder at selvbetjene sig.

FynBus har sammen med de øvrige trafikselskaber i Danmark arbejdet på at give selvbetjeningsløsningen for handicap- og flexturkunder et markant løft i forhold til brugervenlighed, sikkerhed og webtilgængelighed.

Den opdaterede selvbetjeningsløsning bliver som i dag tilgængelig via FynBus Flextrafik og Flextrafik-appen, hvor en ny version af appen vil være tilgængelig fra 8. februar til iPhone og Android-telefoner.

Overholder krav til webtilgængelighed og sikkerhed
Den opdaterede selvbetjeningsløsning bliver, udover at være mere brugervenlig, også mere sikker. Den overholder nye krav om sikkerhed for brugernes personfølsomme data, hvilket indbefatter krav om log-in med NemID/MitID eller to-faktor-godkendelse. Den opdaterede selvbetjeningsløsning overholder også nye krav til webtilgængelighed.

Man skal oprette en ny brugerprofil
Når den opdaterede selvbetjeningsløsning går i luften 8. februar, vil både eksisterende og nye handicap- og flexturkunder blive bedt om at oprette en ny brugerprofil.

Benytter man selvbetjening i dag, vil alle ens bestillinger være gemt, og kunne ses igen i den opdaterede selvbetjeningsløsning. Allerede bestilte ture vil også blive gennemført som planlagt.

Det er FynBus’ forventning, at de fleste kunder kan komme i gang med at bruge den opdaterede selvbetjeningsløsning på egen hånd den 8. februar. Der kommer også en udførlig videoguide på FynBus.dk i starten af februar.

Har man brug for hjælp til at komme i gang, kan man få hjælp hos FynBus’ flextrafikafdeling på telefon 6311 2255.

Bestil dine ture døgnet rundt
Med den opdaterede selvbetjeningsløsning har det aldrig været lettere for handicapkørselskunder at bestille kørsel døgnet rundt.Det vil dog også fortsat være muligt at bestille både handicapkørsel og flexture telefonisk ved at kontakte FynBus’ bestillingscentral.

FynBus anbefaler fortsat, at flexture bestilles via rejseplanen, da man får kørselsrabat på korte ture, hvis man bestiller via rejseplanen. Se mere om bestilling af Plustur og Flextur via Rejseplanen på FynBus.dk/godtur.

Mere information om den opdaterede selvbetjeningsløsning inkl. videoguides vil være tilgængelig på FynBus.dk 31. januar 2022.

FynBus på Facebook


Hvis du vil have nyheder og trafikinformation, kan du finde os på Facebook.

Vi sidder også klar til at svare på dine spørgsmål.

Nyhedsbrev


Få sidste nyt fra FynBus i din indbakke - fx information om køreplaner, gode tilbud og relevant viden.

Vi sender nyhedsbrevet via e-mail til dig ca. 4-6 gange om året.

Du kan altid framelde nyhedsbrevet, når du ikke har brug for det længere.


Tilmeld dig nyhedsbrevet