---
title: "Frikort Odense"
description: "Kortet er et tilbud til socialt udsatte borgere i Odense Kommune med tilknytning til sociale tilbud i kommunen"
date: "2026-08-20"
created: "2026-08-20"
---

[Hjem](https://fynbus.dk/)

                    [Billetter & priser](https://fynbus.dk/billetter-priser)

                    [Billetter og kort](https://fynbus.dk/billetter-priser/billetter-og-kort)

                    [Specialbilletter](https://fynbus.dk/billetter-priser/billetter-og-kort/specialbilletter)

                [Frikort Odense](https://fynbus.dk/billetter-priser/billetter-og-kort/specialbilletter/frikort-odense)

# Frikort Odense

FynBus har i samarbejde med Odense Kommune indført et særligt rejsekort til udsatte borgere i Odense. Ordningen har fået navnet Frikort Odense.

Frikort Odense giver de mest udsatte borgere i Odense Kommune fri adgang til bus og letbane i Odense Kommune.

Frikort Odense er et pendlerkort, der kan benyttes til rejser i bus og letbane i Odense Kommune. Kortet kan benyttes i både bybusser og de regionale ruter, men ikke til rejser over kommunegrænsen.

- Frikortet er personligt og kan ikke deles med andre.
- Frikort Odense er ikke omfattet af ’[tag en ven gratis med](https://fynbus.dk/MOLIRIPAGE/23c9cd01-8d11-4274-89c4-0ddc5035c773 "tag en ven gratis med")’-ordningen.
- Du kan ikke tage to børn under 12 år gratis med på et Frikort Odense.

## Målet med Frikort Odense-ordningen

Målet er at skabe mere værdige møder i den kollektive trafik og give de mest udsatte i byen en bedre mulighed for at bevæge sig frit i hverdagen. Det kan fx være borgere med psykiske vanskeligheder, misbrug, hjemløshed eller en adfærd, der gør det svært at håndtere almindeligt billetkøb. Kortet skal samtidigt være med til at mindske konflikter i den kollektive trafik.

## Målgruppen for Frikort Odense

Socialt udsatte borgere med tilknytning til følgende sociale tilbud i Odense Kommune kan tildeles kortet:

- Behandlingscenter Odense, [Grønlandsgade 13](https://maps.app.goo.gl/DCTwFf4YR4pJ7mQq8 "Grønlandsgade 13")
- Kirkens Korshærs Herberg, [Benediktsgade 23](https://maps.app.goo.gl/Qa1ovLTKoPkY9YLz5 "Benediktsgade 23")
- Reden Odense, [Pjentedamsgade 36](https://maps.app.goo.gl/BcRPKzihEAyHh5QQA "Pjentedamsgade 36")
- Redernes Krisecenter Odense, [Svendsgade 21](https://maps.app.goo.gl/qAne9MxkRB6oc1EX8 "Svendsgade 21")
- St. Dannesbo, [Bryllevej 14 og 20](https://maps.app.goo.gl/Du6EDYPXBERVtFsq8 "Bryllevej 14 og 20")
- Varmestuen, [Nørregade 48](https://maps.app.goo.gl/1XCVkSUA4qmtmpUs7 "Nørregade 48")
- Varmestuen, [Østergade 55](https://maps.app.goo.gl/hvuyLjmPnysB8tuSA "Østergade 55")
- Varmestuen, [Stadionvej 47](https://maps.app.goo.gl/TNXhUbLAfXudvT1A8 "Stadionvej 47")

## Bestilling og udlevering af Frikort Odense

Medarbejdere på ovennævnte sociale tilbud sikrer sig, at det er relevant, at du tildeles kortet. Kortet er personligt og forsynet med navn samt et vellignende billede. Du skal ikke oplyse CPR-nummer.

Herefter bestiller medarbejderen kortet hos FynBus. Du kan efter cirka 14 dage få udleveret kortet der, hvor du bestilte det. Du skal kunne fremvise kortet for at rejse gratis.
