---
title: "Handelsbetingelser for Ungdomskort"
description: "Her finder du handelsbetingelserne for Ungdomskort"
date: "2026-08-13"
created: "2024-04-23"
---

[Hjem](https://fynbus.dk/)

                    [Billetter & priser](https://fynbus.dk/billetter-priser)

                    [Billetter og kort](https://fynbus.dk/billetter-priser/billetter-og-kort)

                [Handelsbetingelser for Ungdomskort](https://fynbus.dk/billetter-priser/billetter-og-kort/handelsbetingelser-for-ungdomskort)

# Handelsbetingelser for Ungdomskort

![FynBus logo](https://fynbus.dk/i/MOLIRIMEDIA/4492c082-cc16-45dd-9f41-08dc5dec8d89?width=800)

Marts 2026

## Handelsbetingelser for Ungdomskort

### Generelt om Ungdomskortet

Ungdomskort giver nem og billig adgang til den kollektive trafik. Ungdomskort er et rabatkort til den kollektive trafik for elever på ungdomsuddannelser og elever på videregående uddannelser (der er godkendt til SU), derudover til unge mellem 16 og 19 år, der ikke er i gang med en uddannelse.

Ungdomskort indeholder oplysning om rejsestrækning, periode samt personlige oplysninger (navn, adresse og fødselsdag).

Første bestilling af Ungdomskortet sker ved at søge om godkendelse via http://www.ungdomskort.dk. Herefter skal bestilling af Ungdomskortet ske via http://www.mitungdomskort.dk.

Ved førstegangsbestilling vælger kunden om Ungdomskortet skal leveres i en app eller som et fysisk kort. Vælger kunden et fysisk Ungdomskort på Basiskort, leveres det med posten, ved fornyelse betales for perioden på kundens selvbetjeningsside, mitungdomskort.dk

Vælger kunden levering i app, skal kunden hente app’en RejseBillet på sin smartphone.

Ungdomskort er et selvbetjeningsprodukt og kan leveres i enten RejseBillet-app eller på et Basiskort.

Ungdomskort på Basiskort og i app’en RejseBillet ejes af Rejsekort & Rejseplan A/S, Automatikvej 1, 1., 2860 Søborg, CVR-nummer 27332072.

Misbrugte Basiskort kan inddrages i henhold til Rejsekort & Rejseplan A/S’ kortbestemmelser. Læs mere på [Rejsekort.dk/det-med-smaat](http://www.rejsekort.dk/det-med-smaat).

På [Rejsekort.dk/det-med-smaat](http://www.rejsekort.dk/det-med-smaat) under ”Beskyttelse af persondata” kan du læse mere om, hvordan dine persondata opbevares, hvad oplysningerne bliver brugt til, og hvad dine rettigheder er.

###
Betalingsmåder for Ungdomskort på Basiskort

Hvis du har et Ungdomskort på Basiskort, kan du vælge mellem at oprette en fornyelsesaftale eller betale perioderne enkeltvis, kaldet engangsbetaling.

For at oprette en fornyelsesaftale, skal du være fyldt 18 år.

Fornyelsesaftaler kan oprettes med Dankort, Visa eller MasterCard. Ved engangsbetaling kan man anvende Dankort, VISA, Visa Elektron, Maestro eller MasterCard.

###
Fornyelsesaftale - kun for Ungdomskort på Basiskort

Når du køber Ungdomskort på Basiskort og vælger at indgå en fornyelsesaftale med Rejsekort & Rejseplan A/S, accepterer du, at Rejsekort & Rejseplan A/S automatisk hæver betalingen for hver bestilt periode.

Betalingen for din nye periode gennemføres, når betalingsvinduet åbner 4 dage før din periode skal starte.

Du kan se status for den bestilte periode på mitungdomskort.dk.

Hvis der ikke er dækning på dit betalingskort, når fornyelsen af din periode sker, vil perioden ikke blive fornyet. Hvis betalingen ikke kan gennemføres senest på den første gyldighedsdato, bliver perioden annulleret. Hvis din periode annulleres, kan du med det samme bestille en ny periode via mitungdomskort.dk med gyldighed samme dag.

Personer under 18 år kan ikke oprette en betalingsaftale. De kan forny en periode via engangsbetaling, som sker inde på mitungdomskort.dk

###
Engangsbetaling - Ungdomskort på Basiskort

Vælger du betalingsformen ”engangsbetaling”, vil du modtage en notifikation på sms og mail, når den nye periode kan betales. Du får besked 4 dage før, den nye periode skal starte. Du skal logge ind på mitungdomskort.dk og registrere et betalingskort. Betalingen for perioden trækkes, når du gennemfører betalingen på mitungdomskort.dk.

Du skal betale for perioden senest på første gyldighedsdag, ellers bliver perioden annulleret, og du skal bestille på ny.

Din periode er først gyldig, når du har gennemført betalingen på mitungdomskort.dk

###
Betalingsmåder for Ungdomskort på RejseBillet

Vælger du at få dit Ungdomskort leveret i app’en RejseBillet, kan du betale med MobilePay og betalingskort direkte i app’en.

Den nye periode låses for ændringer og vises på forsiden i RejseBillet 4 dage før perioden starter, hvor du kan betale i app’en.

Når perioden er betalt i app’en, er den gyldig fra den dato, du har bestilt perioden til.

###
Gyldig periode - Ungdomskort på Basiskort

Din periode på et Ungdomskort er gyldig, når du har gennemført betalingen for perioden på mitungdomskort.dk

Læs i øvrigt kortbestemmelserne for Ungdomskort, så du er klædt godt på til at bruge dit Ungdomskort, her: https://www.rejsekort.dk/Det-Med-Smaat#privat

###
Det første Ungdomskort - som Basiskort

Er du under 18 år:

Når du bestiller dit Ungdomskort på Basiskort første gang, vil der blive afsendt et fysisk kort hjem til dig. Når betalingen for perioden skal gennemføres, får du en notifikation på sms og mail. Det er vigtigt, at du gennemfører betalingen senest på første gyldighedsdag af perioden. Ellers bliver perioden annulleret, og du har ikke gyldig billet.

Er du fyldt 18 år:

Når du bestiller dit Ungdomskort på Basiskort første gang, har du mulighed for at vælge ekspreslevering. (Dette koster ekstra. Se på mitungdomskort.dk hvad prisen for ekspreslevering er). Når perioden er klar til betaling, får du en notifikation på sms og mail. Du har 4 dage til at betale for dit Ungdomskort.

Første ungdomskort skal være betalt før det bliver afsendt. Leveringstiden på et fysisk ungdomskort er 10 hverdage.

###
Det første Ungdomskort - i app'en RejseBillet

Når du har gennemført bestillingen af Ungdomskortet på mitungdomskort.dk, skal du efterfølgende hente app’en RejseBillet ned på din smartphone. Første gang skal du validere dig med MitID for at få koblet dine bestillinger med app’en. Derudover skal du verificere din mailadresse. Når du vælger RejseBillet som leveringsmetode, vil din periode på Ungdomskortet være gyldig, når du har gennemført betalingen i app’en og gyldighedsperioden er startet.

###
Ændringer til dine bestillinger - Ungdomskort på Basiskort

Ønsker du at ændre i dine bestillinger – fx slette en periode eller gøre perioden længere – skal dette gøres før perioden er betalt.

Er perioden betalt, har du ikke mulighed for at annullere perioden. Du kan dog bede om at få refunderet perioden. Se hvordan længere nede.

Perioden skal være på mindst 30 dage og kan maksimalt være 120 dage.

FynBus kan ikke ændre din bestilling af Ungdomskortet, og det er dit eget ansvar, at du bestiller til dit behov.

###
Ændringer til din bestillinger - Ungdomskort i RejseBillet

Ønsker du at ændre i dine bestillinger – fx slette en periode eller gøre perioden længere – skal dette gøres senest 5 dage, før perioden skal starte. Ellers bliver perioden låst for ændringer, og du kan kun annullere perioden. Du kan annullere perioden ved at trykke på ”annuller kort” i menupunktet ”Ungdomskort” på forsiden i RejseBillet. Har du betalt for periode, har du ikke mulighed for at annullere perioden. Du kan dog bede om at få refunderet perioden. Se hvordan længere nede.

Perioden skal være på mindst 30 dage og kan maksimalt være 120 dage.

FynBus kan ikke ændre din bestilling af Ungdomskortet, og det er dit eget ansvar, at du bestiller til dit behov.

###
Refusion af Ungdomskort - på et Basiskort

Periodens restværdi refunderes mod et gebyr svarende til 8 dage. Ved refusion skal du kontakte FynBus, som vil igangsætte en tilbagebetaling af perioden. Der er et tilbagebetalingsgebyr svarende til 8 dages egenbetaling. Er perioden ikke startet, når du beder om refusion, får du hele beløbet tilbagebetalt.

Vær opmærksom på at en refusion af en periode også medfører at eventuelle praktikkort annulleres.

###
Refusion af Ungdomskort - i RejseBillet

Periodens restværdi refunderes mod et gebyr svarende til 8 dage. Er perioden ikke startet, får du hele beløbet retur.

Hvis du ønsker at refundere en betalt periode, skal du gå ind i app’en RejseBillet og vælge ”tidligere køb”. Her skal du vælge det aktuelle kort – og trykke ”refundér”. Du skal godkende, at du laver refusionen. Du modtager en mail på den mailadresse, som du har oplyst i app’en. Pengene sendes tilbage til det betalingskort eller den mobilepay-konto du brugte til at gennemføre købet med.

Vær opmærksom på at en refusion af en periode også medfører at eventuelle praktikkort annulleres.

###
Brug af Ungdomskortet - på et Basiskort

Når du rejser på et Ungdomskort på Basiskort, skal du lave et check ind og check ud på hvert rejseben. Det betyder, at når du starter din rejse i fx en bus, skal du lave et check ind på det gule checkpunkt. Når du går ud af bussen, skal du lave et check ud. Skal du rejse videre med en anden bus, letbane eller tog, skal du lave et nyt check ind. Og lave et check ud, når du stiger af bussen, toget eller letbanen.

Rejser du udenfor Fyn, skal du have dit Ungdomskort med. Buschaufføren og kontrollørerne kan se, om dit Ungdomskort er betalt, og du dermed kan få billetten til reduceret pris uden for Fyn. Se mere på [Ungdomskort.dk](http://www.ungdomskort.dk).

Selvom du flytter, skifter uddannelse eller stopper din uddannelse, men fortsat kan have et Ungdomskort, vil du skulle bruge det samme Basiskort. Du får ikke tilsendt et nyt Basiskort, men skal bruge dét Basiskort du får tilsendt med din første bestilling. Pas godt på det.

###
Brug af Ungdomskortet - i RejseBillet

Når du har gennemført betalingen i RejseBillet, og perioden er startet, skal du blot sikre dig, at du har strøm på din mobiltelefon. Møder du en kontrollør, skal du fremvise din telefon med den gyldige periode til kontrolløren. Hvis der ikke er strøm på din telefon, eller din periode ikke er gyldig, kan du risikere at få en kontrolafgift.

###
Praktik eller forlagt undervisning - særligt for Ungdomskort på Basiskort

Du har mulighed for at bestille et ekstra Ungdomskort gratis, hvis du i forbindelse med din uddannelse skal i praktik, eller du skal følge undervisning et andet sted end på din uddannelses primære adresse. Læs mere om hvilke krav, der er til at få et ekstra Ungdomskort på http://ungdomskort.dk – her søger du også om godkendelse til praktik/forlagt undervisning af praktikstedet/undervisningsstedet.

For at kunne få det ekstra Ungdomskort gratis, kræver det, at du betaler for dit primære Ungdomskort hos FynBus på mitungdomskort.dk. For at der kan udstedes et ekstra Ungdomskort, skal du være godkendt i mindst 30 dage hos praktikstedet/forlagt undervisning. Betaler du ikke for dit primære Ungdomskort, forbeholder FynBus sig retten til at eftersende en faktura til dig på det skyldige beløb.

###
Praktik eller forlagt undervisning - særligt for Ungdomskort i RejseBillet

Du har mulighed for at bestille et ekstra Ungdomskort gratis, hvis du i forbindelse med din uddannelse skal i praktik, eller du skal følge undervisning et andet sted end på din uddannelses primære adresse. Læs mere om hvilke krav, der er til at få et ekstra Ungdomskort på http://ungdomskort.dk – her søger du også om godkendelse til praktik/forlagt undervisning af praktikstedet/undervisningsstedet.

For at kunne få det ekstra Ungdomskort gratis, kræver det, at du betaler for dit primære Ungdomskort hos FynBus. For at der kan udstedes et ekstra Ungdomskort, skal du være godkendt i mindst 30 dage hos praktikstedet/forlagt undervisning. Betaler du ikke for dit primære Ungdomskort i app’en, risikerer du at dit praktikkort annulleres. FynBus forbeholder sig retten til at eftersende en faktura til dig på det skyldige beløb.

Vælger du at annullere eller refundere en periode i RejseBillet, og du samtidig har en periode på et praktikkort, vil dit praktikkort blive annulleret. Du har derfor ikke mulighed for at rejse på dit praktikkort.

###
Bortkomst - Ungdomskort på Basiskort

Såfremt du mister dit kort, har du mulighed for at få udstedt et erstatningskort. Erstatningskortet bestiller du via din profil på [mitungdomskort.dk](http://www.mitungdomskort.dk) under periodens detaljer.

Som en service tilbyder FynBus at lave en midlertidig billet, som du kan køre på, indtil dit erstatningskort er kommet med posten. Vær opmærksom på, at denne midlertidige billet kun gælder til busserne på Fyn og letbanen i Odense. Det er et krav, at du har betalt for perioden, den midlertidige billet skal dække. Du skal kontakte FynBus på tlf. 6311 2200, tast 3 for ”Ungdomskort og andre billetter” for at få lavet en midlertidig billet. Se http://www.FynBus.dk for åbningstiden. Den midlertidige billet udstedes kun, når betalingen er registreret i den bestilte periode.

###
Bestilling af erstatningskort - særligt for Ungdomskort på Basiskort

Har du betalingsaftale og bestiller et erstatningskort, skal du være opmærksom på, at beløbet for næste periode trækkes automatisk via din betalingsaftale, når erstatningskortet er lavet og sendes med posten.

Har du bestilt et erstatningskort i en periode, der har status ”Udstedt”, vil perioden blive overført til erstatningskortet, og du skal først betale for næste periode.

Bestiller du et erstatningskort til en periode, der ikke er betalt, vil du få en meddelelse, når du skal betale for perioden. Meddelelsen vil komme, når erstatningskortet er lavet og afsendt med posten.

###
Ny telefon - Ungdomskort på RejseBillet

Hvis du mister din telefon, eller får en ny telefon, kan du gendanne din bruger i RejseBillet på den nye telefon og få adgang til dit Ungdomskort. Det er vigtigt, at du indtaster den mailadresse, som du brugte, da du oprettede dig i RejseBillet.

###
Ændring af leveringsform

Hvis du har et ungdomskort på Basiskort og ønsker at få Ungdomskortet i RejseBillet i stedet for (eller omvendt), kan du ændre leveringsformen på din profil på mitungdomskort.dk. Ændringen af leveringsformen slår igennem til den efterfølgende periode.

Vær opmærksom på, at der er leveringstid på det fysiske ungdomskort, hvis du ikke tidligere har haft et.

###
Opsigelse af kundeforhold

Såfremt du ønsker at opsige dit kundeforhold, skal dette ske ved at gå ind på [mitungdomskort.dk](http://www.mitungdomskort.dk/) og slette din profil. Dette gør du under menupunktet ”Min profil”. Det skal gøres senest 11 dage før, næste periode starter. Sletningen kan kun ske, hvis du ikke har nogle låste perioder liggende. Du skal derfor sørge for at slette alle perioder.

###
Leveringsbetingelser - Ungdomskort på Basiskort

Dit første Ungdomskort leveres med posten. Fornyelser lægges elektronisk ud på kortet.

Kort leveres kun til Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland). Når kortet er produceret, leveres det ved postforsendelse, som tager 5 arbejdsdage ifølge DAOs leveringsbetingelser. FynBus påtager sig ikke ansvar for forsinkelse fra postvæsnets side eller bortkommet forsendelse.

Hvis kortet ikke er modtaget inden første gyldighedsdato, skal du kontakte FynBus hurtigst muligt.

###
Fortrydelsesret

Der er ingen fortrydelsesret ved køb af Ungdomskort. Den 14-dages fortrydelsesret, som forbrugeraftaleloven fastsætter for mange onlinekøb, gælder ikke ved billetsalg. Dette følger af lovens § 1, stk. 4, nr. 4 (”Loven gælder ikke for aftaler om personbefordring, dog med undtagelse af §§ 12 og 31”).

###
Priser

Prisen for Ungdomskort er fastsat i Bekendtgørelsen om Ungdomskort og reguleres én gang årligt, normalt i januar. Information om pris findes på [Ungdomskort.dk/priser](http://ungdomskort.dk/priser/).

Der tages forbehold for force majeure samt trykfejl.

En betalingsaftale skal ikke skiftes ved ændringer i priser og afgifter. Du er forpligtet til at betale den forhøjede pris, medmindre du annullerer dine bestillinger.

###
Forsendelsesgebyr

Der er et gebyr, hvis du vælger ekspreslevering. Prisen for ekspreslevering kan du se på mitungdomskort.dk

###
Ændringer af oplysninger

Hvis du ønsker at ændre kontaktoplysninger, betalingsmåde eller betalingskort for dit Ungdomskort, skal du benytte [mitUngdomskort.dk](http://www.mitungdomskort.dk/). Ændringerne skal foretages senest 11 dage før næste periode.

###
Henvendelse til FynBus

Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet via telefon eller e-mail til:

FynBus
 Dannebrogsgade 10
 5000 Odense C
 Tlf.: 6311 2200, tast 3
 Mail: [fynbus@fynbus.dk](mailto:kundecenter@fynbus.dk)
