Fynbus.dk benytter cookies for at forbedre din oplevelse.

Klik her for at læse mere  
    Kontakt osOm FynBus
Dansk
Deutsch
English
Udskriv

Hvad sker der 1. marts?


Flextrafikken på Fyn har været i udbud, og derfor vil det være nye vognmænd og chauffører, der kører på de faste flextrafik-ture.

Især i Assens og Nordfyns Kommune sker der ændringer, da det nu er vognmændene selv, der planlægger turene i stedet for FynBus.


Du kan få svar på mange af dine spørgsmål på denne side.

  • Hvad er flextrafik?

    Flextrafik er bestillingskørsel – ofte skal du visiteres af din kommune. Se mere info på siden her: FynBus.dk/Flextrafik

  • Hvordan håndteres flextrafik hos FynBus?

    Nogle kommuner har valgt, at FynBus skal håndtere den flextrafik-kørsel, som kommunerne visiterer til (fx aktivitetskørsel, skolekørsel, genoptræningskørsel, lægekørsel).

    Flextrafik hos FynBus køres af private vognmænd (”taxa-firmaer” mv.). Vognmændene indgår en kontrakt med FynBus om den kørsel, de skal køre. Al flextrafikkørsel skal i udbud igen, når kontrakterne udløber.

    De vognmænd, der ønsker at køre flextrafik for FynBus, byder så på kørslen. De vognmænd, der opfylder kravene (kvalitet, tilladelser mv.), og har laveste pris, vinder kørslen.

  • Hvad sker der 1. marts?

    1. marts starter de nye kontrakter med de vognmænd, der har vundet FynBus-udbuddene denne gang. I praksis er det mange af de samme vognmænd, som også har kørt tidligere.

    Assens og Nordfyns Kommune har denne gang valgt, at FynBus skulle udbyde såkaldte ”faste flextrafik-kørsler” (fx genoptræning, aktivitetskørsel, skolekørsel og anden kørsel der køres efter en fast plan/skema) på en ny måde. Det betyder, at disse ”faste kørsler” i disse 2 kommuner fremover planlægges af de vindende vognmænd i CPlan.

    Øvrige kommuner (hvor FynBus håndterer kørslen) har valgt, at det ligesom tidligere er FynBus, der planlægger faste kørsler i CPlan, og at vognmændene bare skal stå for at køre efter den køreplan, som FynBus laver i CPlan.

    Uanset kan du som borger i begge tilfælde logge ind i CPlan og se din kørselsplan for faste kørsler. Se mere om hvordan du gør på FynBus.dk/CPlan.

    For flextrafikkørsel som ikke er i fast kørselsplan (fx handicapkørsel, teletaxi, lægekørsel) vil du ikke opleve forandringer i forhold til tidligere.

    Dog vil du opleve en forandring, hvis din kommune har valgt, at det ikke længere er FynBus, der skal håndtere kørselstypen (fx almindelig lægekørsel i Assens, Nyborg og Middelfart) – hvis det er tilfældet så har din kommune allerede orienteret dig.

  • Faste kørsler: Hvordan ved jeg hvilken chauffør, der kører mig?

    Spørg på den institutionen, du er tilknyttet.

  • Kan jeg få en SMS om min flextrafik-kørsel?

    Ja, hvis du oplyser dit mobilnummer. Se mere på siden her: FynBus.dk/Beskedservice.

  • Faste kørsler: Hvad gør jeg, hvis CPlan ikke virker?

    Skriv en e-mail til cplansupport@fynbus.dk.

  • Faste kørsler: Hvad gør jeg, hvis jeg har spørgsmål /kommentarer vedrørende kørslen eller kørslen er forsinket

    Se kontaktskemaet på din institution – her kan du se, hvem du skal kontakte.

  • Øvrig flextrafik: Hvad gør jeg hvis jeg har spørgsmål / kommentarer vedrørende kørslen eller kørslen er forsinket

    Du bestiller kørsel og stiller overordnede spørgsmål ved at ringe til 6311 2255 tast 1.

    Du aflyser kørsel og rykker for kørsel, der er mere end 15 forsinket ved at ringe til 6311 2255 tast 2.

    Visse typer kørsel kan du bestille og afbestille via internettet – se mere på FynBus.dk/Flexbestilling.

FynBus på Facebook


Har du brug for hjælp, kan du også finde os på Facebook.

Vi svarer på spørgsmål, og du kan få trafikinformation og nyheder.

Kundeservice på telefonen


Hvis der er noget, du ikke kan finde svar på, så er du velkommen til at ringe til os.

6311 2200

Skriv til os


Har du ris, ros eller noget, du gerne vil have svar på?

Så skriv endelig til os.

Ris og ros