Fynbus.dk benytter cookies for at forbedre din oplevelse.

Klik her for at læse mere  
    Kontakt osOm FynBus
Dansk
Deutsch
English
Udskriv

Spørgsmål og svar om telekørsel


  • Kan jeg køre med telekørsel?

    Ja, alle kan benytte telekørsel. Se her, hvad din kommune tilbyder.

  • Hvordan fungerer telekørsel?

    Telekørsel er kollektiv trafik, men køres af taxier, hvis der er bestilt ture i forvejen.

    De ture, der er bestilt, bliver koordineret med andre ture. Det betyder, at bilen kan køre omveje og tage andre passagerer med og sætte andre af i løbet af turen.

  • Hvornår skal jeg bestille?

    Du skal bestille telekørsel senest 2 timer før du ønsker at rejse.

    Til og fra færgerne i Spodsbjerg og Bøjden, samt mellem Landbrugsvej og Dalumcentret, kan du vente med at bestille til 1 time før du ønsker at køre.

    Nogle typer telekørsel har faste afgangstidspunkter, hvor bilen kører, hvis du har bestilt en tur. Se, hvad der gælder i din kommune under telekørsel, og bestil hellere i god tid end lige før fristen.

  • Hvordan bestiller jeg på min smartphone eller computer?

    Du kan bestille Teletaxi på nettet eller i vores app til iOS (Apple) eller Android.

    Læs meget mere om, hvordan du gør

    Ture med Telerute og Telecity kan ikke bestilles på nettet eller via app – ring i stedet til 63 11 22 55.

  • Hvornår er telefonerne åbne i bestillingscentralen?

    Du kan ringe til os på 63 11 22 55 alle dage mellem 7 og 21, også i weekenden.

  • Hvornår ankommer bilen?

    Hvis du har bestilt bilen til fx kl. 13.15, skal du være klar fra 13.10 til 13.30. Det vil sige, at bilen kan ankomme 5 minutter før og op til 15 minutter efter det bestilte tidspunkt.

  • Kan jeg bestille ture for en længere periode?

    Du kan forudbestille ture for en periode på op til 14 dage. Du bestiller på telefon 63 11 22 55.

    Hvis du har behov for at bruge telekørsel over en længere periode, så læs mere om Telependler.

  • Hvordan afbestiller jeg en tur?

    Hvis du har brug for at afbestille din telekørsel, kan du logge ind på nettet eller ringe på 6311 2255 (tryk 1). Du skal afbestille din tur hurtigst muligt.

  • Hvilke kort og billetter kan jeg bruge til telekørsel?

    Du kan bruge rejsekort pendler og pendler kombi, DSB-enkeltbilletter og DSB-pendlerkort som betaling for en telekørsels-tur, hvis kortet/billetten er gyldig i det område og på det tidspunkt, hvor du ønsker at køre.

    Nogle steder kan du også bruge Ungdomskort. Se i din kommunes folder, om dit Ungdomskort gælder.

    Ellers kan du betale kontant for din tur i bilen.

    Du kan ikke bruge Skolekort til Telekørsel.

    Vær opmærksom på, at når du bruger Ungdomskort som billet, skal du medbringe tilhørende kvittering i papirform. Når du rejser med tog og skal videre med telekørsel, så skal du have en gyldig billet til hele strækningen og bestille din telekørsels-tur helt frem til slutadressen.

    Læs mere om brug af periodekort til telekørsel.

  • Hvilke regler gælder for børn?

    Børn under 16 betaler halv pris.

    Reglen, om at op til 2 børn under 12 år kan køre gratis med én voksen, gælder ikke i telekørsel.

    Har dit barn brug for en autostol/selepude, skal I selv medbringe den.

    Hvis du har bestilt din tur på nettet, skal du være opmærksom på, at alle som udgangspunkt betaler voksentakst. Ring derfor i god tid inden turen på 6311 2255 (tryk 1) og få rettet prisen.

  • Kan jeg medbringe hjælpemidler, fx rollator eller kørestol, i telekørsel?

    Du må gerne medbringe hjælpemidler, men du skal selv kunne anbringe dem i bilens bagagerum. Chaufføren er ikke forpligtet til at hjælpe dig.

    Når du bestiller din tur, skal du huske at gøre opmærksom på, at du medbringer hjælpemidler.

  • Hvad menes der med ”til gadedør”?

    Når bilen ankommer, kører den så vidt muligt helt op til din gadedør, og du skal være klar og straks gå ud til bilen. Du må gerne stå indendørs, blot du er så klar, at du kan gå ud med det samme.

  • Jeg har brug for mere information om telekørsel. Hvor kan jeg få hjælp?

    Har du spørgsmål eller brug for mere information, er du altid velkommen til at ringe til bestillingscentralen på 6311 2255. Du kan se, hvad der tilbydes i din kommune her.



Se også rejseregler for telekørsel

Fandt du ikke svar?


Se de fulde rejseregler for telekørsel.

Du er også velkommen til at ringe til os.

6311 2255