Fynbus.dk benytter cookies for at forbedre din oplevelse.

Klik her for at læse mere  
    Kontakt osOm FynBus
Dansk
Deutsch
English
Udskriv
1. marts 2017

Vi har forlænget fristen, så du kan få 50 kr. når du bestiller rejsekort resten af marts

PRESSEMEDDELELSE

FynBus til kunderne: ”Få nu bestilt det rejsekort. Om en måned er det alvor!”

Siden FynBus tilsluttede sig rejsekortet den 15. januar har i underkanten af 7.000 fynske KVIKkort-kunder bestilt sig et rejsekort. De resterende knap 26.000 KVIKkortkunder har derfor kun en måned til at få bestilt deres rejsekort. Den 1. april er det nemlig slut med at bruge KVIKkort, Værdikort og turkort i busserne.

I går, den 28. februar, udløb fristen for at eksisterende FynBus-kunder kunne få en 50 kroners kompensation, når de bestiller sig et rejsekort. Ved fristens udløb havde cirka 7.000 kunder bestilt sig et rejsekort.

FynBus ændrer fristen
Da omkring 26.000 KVIKkortkunder fortsat mangler at bestille deres rejsekort, har FynBus her til morgen besluttet at udsætte fristen.

Det betyder, at aktive* kunder frem til den 31. marts kan bestille et rejsekort via FynBus’ hjemmeside og få 50 kroner indsat på deres rejsekort som kompensation for de 50 kroner rejsekortet koster i anskaffelse.

En aktiv kunde er en kunde, der i perioden 1. september 2016 til 31. januar 2017 har bippet sit buskort 5 gange.

Med forlængelsen af fristen håber FynBus på at sætte skub i bestillingerne, så kunderne når at få deres rejsekort inden 1. april, hvor det er definitivt slut med at bruge KVIKkort, Værdikort og Turkort i busserne.

Få nu bestilt det rejsekort!
Der kan være mange årsager til, at kunderne tøver med at bestille kortet, men sikkert er det, at hvis kunder der i dag har enten KVIKkort, Værdikort eller Turkort ikke får anskaffet sig et rejsekort inden 1. april, bliver det markant dyrere at tage bussen.

Eneste alternativ vil nemlig være at købe en enkeltbillet. Opfordringen fra FynBus til kunderne er derfor helt klar: Få nu bestilt det rejsekort - og gør det snart.

Bestiller kunderne kortet via hjemmesiden, tager det op til 10 hverdage fra bestilling, til kortet ligger i postkassen. Bestilles kortet via FynBus’ kundecentre kan det tage helt op til 4 uger på grund af travlhed.

FynBus på Facebook


Hvis du vil have nyheder og trafikinformation, kan du finde os på Facebook.

Vi sidder også klar til at svare på dine spørgsmål.

Nyhedsbrev


Få sidste nyt fra FynBus i din indbakke - fx information om køreplaner, gode tilbud og relevant viden.

Vi sender nyhedsbrevet via e-mail til dig ca. 4-6 gange om året.

Du kan altid framelde nyhedsbrevet, når du ikke har brug for det længere.


Tilmeld dig nyhedsbrevet