Fynbus.dk benytter cookies for at forbedre din oplevelse.

Klik her for at læse mere  
    Kontakt osOm FynBus
Dansk
Deutsch
English
Udskriv
5. januar 2018

FynBus siger farvel til SMS-billetten

1. marts kan du ikke længere købe din busbillet via sms. Når FynBus afskaffer sms-billetterne, kan du i stedet købe din busbillet via smartphone-app eller webshop.

28. februar 2018 bliver den sidste dag, hvor det er muligt at købe en sms-billet til de fynske busser.

FynBus arbejder på at gøre billetsystemet mere enkelt, og vurderer, at SMS-billetten ikke længere er tidssvarende.

Vurderingen er, at afskaffelsen af SMS-billetten ikke får de store konsekvenser, da kunderne allerede i dag kan købe de samme billettyper via Mobilbillet-appen og i webshoppen. Her kan man betale med både MobilePay og kreditkort. Det er forsat muligt at købe en enkeltbillet kontant i bussen.

Fra FynBus lyder det, at de altid vil anbefale kunderne at rejse på rejsekort, da det næsten altid er den billigste løsning.

FynBus introducerede, som det første trafikselskab i Danmark, SMS-billetten i 2008 og den har siden været en succeshistorie blandt FynBus’ kunder. Der er til dags dato solgt mere end 2 millioner sms-billetter og brugen af tjenesten, har været stødt stigende igennem de sidste 10 år.

I slutningen af 2017 lancerede FynBus en ny version af smartphone-appen FynBus Mobilbillet, hvor man kan købe de samme typer billetter, som tidligere har været solgt via sms.

FynBus på Facebook


Hvis du vil have nyheder og trafikinformation, kan du finde os på Facebook.

Vi sidder også klar til at svare på dine spørgsmål.

Nyhedsbrev


Få sidste nyt fra FynBus i din indbakke - fx information om køreplaner, gode tilbud og relevant viden.

Vi sender nyhedsbrevet via e-mail til dig ca. 4-6 gange om året.

Du kan altid framelde nyhedsbrevet, når du ikke har brug for det længere.


Tilmeld dig nyhedsbrevet