Fynbus.dk benytter cookies for at forbedre din oplevelse.

Klik her for at læse mere  
    Kontakt osOm FynBus
Dansk
Deutsch
English
Udskriv

Info om periodekort til teletaxi


I flere kommuner har du mulighed for at bruge dit periodekort som gyldig billet til telekørsel - det gælder både rejsekort pendler og pendler kombi, samt DSB-pendlerkort.

Du kan også blive oprettet som periodekort-kunde i systemet til bestilling af teletaxi på nettet (bemærk at dette ikke har forbindelse til en evt. oprettelse som telependler-kunde).


Sådan får du registreret dit periodekort til telekørselsbestilling
Først skal du oprette dig som telekørsels-kunde i systemet.

Opret dig som telekørsels-kunde


Når du er oprettet, modtager du en velkomst-mail.

Velkomst-mailen indeholder:

  • Dit kundenummer i telekørsels-systemet
  • Link til en formular, hvor du kan bede om at blive oprettet som periodekort-kunde. Her skal du bl.a. indtaste kundenummeret fra velkomst-mailen og stamkort-nummeret fra dit periodekort


Når du har udfyldt formularen, får du inden 6 hverdage svar på, om du er blevet oprettet som periodekort-kunde, der kan bestille online.

  • Særlige forhold ved periodekortbestilling

    - Du får information om, hvor du kan køre uden at betale ekstra med dit periodekort, når dit periodekort er blevet registreret til telekørsels-bestilling

    - Du er selv ansvarlig for, at dit periodekort er gyldigt til de ture, du bestiller. Ligesom i bussen kan du få en kontrolafgift, hvis det ikke er gyldigt

    - Skal du bestille ture, som dit periodekort ikke er gyldigt til, så vælg alm. Teletaxi-bestilling i øverste højre hjørne i bestillingssystemet. Du kan også ringe på 63 11 22 55 og bestille turen

    - Medrejsende skal betale kontakt i vognen

    - Glemmer du tre gange at afbestille en tur, som du alligevel ikke skal bruge, vil du ikke kunne bestille ture online med dit periodekort i 3 måneder, hvorefter du selv skal tilmelde dig igen

    - Har du rejsekort pendler eller pendler kombi, kan du køre uden betaling i de teleområder, som din pendlerstrækning på rejsekortet ligger i, plus de tilstødende teleområder

    - Har du periodekort til DSB, kan du køre uden betaling i de teleområder, som togkortets start og slutzone ligger i

    - Almindelige DSB-billetter og DSB 10-turskort kan du ikke bruge til at tilmelde dig på nettet - ring i stedet på 63 11 22 55

    - Alm. rejsekort (personligt, flex og anonymt) kan ikke anvendes i teletaxi eller til at betale for ture online

Hjælp til bestilling?


Hvis der er noget, du ikke kan finde svar på, så er du velkommen til at ringe til os (kl. 7-21).

6311 2255


Tast 1 for at komme igennem til bestillingscentralen.

Hvilke kort kan bruges?



Du kan i de enkelte kommuners køreplaner for telekørsel se, hvilke typer billetter/kort, de tillader som gyldig billet til telekørsel.

Du finder køreplanerne for telekørsel på samme side som buskøreplanerne - vælg din kommune her.

Har du en DSB-billet (dvs. ikke DSB-pendlerkort) eller 10-turs kort, kan du ikke blive oprettet som periodekort-bruger, der kan bestille online. Her skal du i stedet ringe på 6311 2255 (tast 1) for at bestille telekørsel.

Rejsekort (personligt, flex og anonymt) kan ikke anvendes som billet i teletaxi.